Gæst nr. 8.000

I dag d. 27/10 – 2020  har gæst nr. 8.000 besøgt H.C. Ørsted udstillingen.

Det var Natur og Helhedsskolen, fra mellemtrinnet, fra Årslev.

Besøgstallet i 2020 har været mere end dobbelt så stort som sidste år.

Det hænger både sammen med 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen og den kendsgerning af danske turister i år valgte at blive i Danmark.

Udstillingen lukker med udgangen af oktober.

Dog vil udstillingen være åben på dage, hvor forretningerne har særlige lukketider op til jul.

På billedet ses Troels Svensson demonstrere klangfigurer for skolens elever.

MOD STRØMMEN

MOD STRØMMEN

Usynligt teater på Langeland

App’en er klar fra d. 28. maj 2021

Grib kompasset og tag familien (+ 8 år) med. En eventyrlig opdagelsesrejse på Langeland venter.

4 verdenshjørner, 117 strømforsøg og 1 luftskib. Stærke naturkræfter og en sitrende idé om elektricitet er på spil, når du og H. C. Ørsted tager på en eventyrlig og sanselig jagt efter store opdagelser på Langeland. Den app-baserede forestilling er skabt til alle fra 8 år.

Turen begynder i Rudkøbing, og du vælger selv din vej rundt på øen gennem tre akter. I Rudkøbing møder du den 12-årige H.C Ørsted på sin sidste skoledag hos parykmageren. Det viser sig at være en skæbnesvanger dag for Ørsted, og han skal tage et valg om at drage ud i verden, bestå nogle prøvelser og gøre en stor opdagelse. Herefter er der op til publikum selv at bestemme, hvad der sker. Om man vil følge historien nordpå eller tage mod syd.

Mod Strømmen er en eventyrlig opdagelsesrejse, og både Inge Lehmann, Albert Einstein, Marie Curie og Tycho Brahe dukker op, mens unge Ørsted går efter lyden og leder efter det, ingen kan se. En forestilling om at gøre store opdagelser i verden og i sig selv.

Hvilken vej vælger du?

Mod Strømmen er støttet af Kulturregion Fyn. Den er skabt i samarbejde med Svendborg Kommune, Langeland Kommune, Langeland Museum, Skovsgaard Gods og Tickon – Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur.

Sådan gør du:

Du starter i Rudkøbing, ved Gåsetorvet og statuen af H.C. Ørsted (Brogade 13). Når du har gået AKT 1 VEST i Rudkøbing, skal du vælge, om du vil opleve AKT 2 NORD i Tickon i Tranekær eller AKT 2 SYD ved Bagenkop Lystbådehavn.
AKT 3 ØST er ens for alle og starter ved Skovsgaard Gods.
Du kan tage en folder med et oversigtskort i ved startstedet i Rudkøbing.
Alle tiderne herunder er inklusiv gåtid retur til bilen ved de enkelte akter.

Varighed

Mod Strømmen varer ca. 2 timer og 45 minutter plus transport (ca. 1 time)

AKT 1 VEST: Tager tur/retur ca. 50 minutter

AKT 2 NORD:  Tager tur/retur ca. 40 minutter /  AKT 2 SYD:  Tager tur/retur ca. 35 minutter (du skal kun vælge en af akterne)

AKT 2 ØST: Tager tur/retur ca. 75 minutter

Du kan gå alle tre akter på en dag, eller vælge at tage dem over flere dage.
Når du har downloadet akterne, kan du gå dem lige så mange gange du vil og når du vil.

KREDITERING:

Skuespillere: Thure Lindhardt, Iben Hjejle, Rasmus Botoft, Danica Curcic, Karen-Lise Mynster, Waage Sandø, Kirsten Lehfeldt, Stig Hoffmeyer, Simon Sears, Rasmus Hammerich, Elliott Crosset Hove, Signe Mannov, Kristian Halken, Hans Henrik Clemensen, Martin Geertz, Judith Rothenborg, Mads Hjulmand, Katrin Weisser, Marion Reuter & Jakob Engmann

Dramatiker: Jannie Schjødt Kold
Instruktør: Jacob Engmann
Assisterende instruktør og lyddesigner: Mathias Sørensen, Kontrafej
Dramaturg: Anneline Köhler Juul
Produktionsleder: Thomas Dam Jensen
Tekniker: Kasper Lindgren
Illustration & visuel identitet: Lea Helene Adelsten Olsen
Fotograf: Jakob Carlsen

SÅDAN KOMMER DU I GANG

  • Download app’en Baggårdteatret og køb Mod Strømmen
  • Køb turen på enten dansk, engelsk eller tysk. Download alle fire akter hjemmefra, så er de klar, når du skal vælge din vej rundt på øen.
  • GPS: Du skal tillade app’en at bruge notifikationer og GPS ’altid’. Ellers kommer lyden ikke automatisk, når du går ind i en ny GPS-zone
  • Husk hovedtelefoner, strøm på telefonen og bil
  • Vælg AKT 1 VEST i Rudkøbing og tryk ‘start turen’. Når du har gået AKT 1 VEST, trykker du ’afslut turen’ og går tilbage og vælger næste akt.
  • Brug GPS-kortet i app’en, hvis du farer vild på ruten
  • Vi anbefaler at du går turen i dagslys i gode travesko og medbringer vand og proviant
  • Du skal bruge bil for at transportere dig rundt mellem destinationerne
  • Turen egner sig ikke til klapvogn
  • Der er fritgående kvæg på den sidste del af ruten i AKT 3 ØST. Her kan du ikke have din hund med.

Hent folderen her