Prisoverrækkelse 2015

Her finder du først formandens tale ved prisoverrækkelsen og dernæst prismodtagerens egen indledning.

Formandens tale ved prisoverrækkelsen 14. august 2015

“Tak for ordet og tak til Klaus Høeck for formiddagens oplæsning.
Til lykke med prisen.

TROELS

Troels Krøyer, formand for H. C. Ørstedselskabet.

Det er blot 3. gang, vi uddeler prisen, men jeg er stærkt overbevist om, at det er en god tradition, vi er i færd med at grundlægge. En tradition, der skal styrke vores grundlæggende ønske om at gøre naturvidenskaben synlig og spændende og fuldt ud forenelig med kulturelle og åndelige værdier. Det har været vores idé og egentlige eksistensberettigelse, siden selskabet blev stiftet i apotekerhaven efter H.C. Ørsteds 225 års fødselsdag i 2002.
Ørstedselskabet forsøger at realisere målsætningen gennem to gennemgående aktiviteter:
Den ene er den årlige prisoverrækkelse, og den anden er udstillingen i Østergade.
Både prisen og udstillingen er aktiviteter, vi kun kan klare gennem et godt samarbejde med andre. Andre er i den sammenhæng kommunen, museet, Erhvervs- og turistforeningen og biblioteket. Dertil kommer donationer fra Fonden Langelands Elforsyning og Fynske bank. Tak til jer alle for at gøre disse aktiviteter mulige.
Men hvorfor egentlig en H.C. Ørstedpris?
Prisen skal synliggøre Ørsteds tilknytning til Rudkøbing og hans betydning for naturvidenskab og kultur. Tilknytningen til Rudkøbing understreges ved, at prisoverrækkelsen finder sted her, og ved at prisen er et kunstværk af en langelandsk kunstner, Sabine Majus Hansen.

Prismodtagere vil være personer, der yder bidrag til naturvidenskaben i Ørsteds ånd. Det drejer sig ikke blot om elektricitet og magnetisme, for den omfatter også optagethed af naturen, herunder sammenhæng mellem naturfænomener. Han var optaget af æstetik, filosofi, kunst, videnskabelig metode og formidling både i form af sprogudvikling og undervisning af sine elever.
Hans synspunkter kunne være interessante i forbindelse med flere års diskussioner i USA om religion og naturvidenskab. Ørsted var stærkt kritisk over for Grundtvig, der anså naturvidenskaben for en fjende af kristendommen. Ørsted mente at videnskaben var gavnlig i sig selv og i øvrigt forenelig med troen på Gud. Diskussionen er blevet hjemlig og aktuel igen med forskningsministerens udtalelser om grænsefladen mellem tro og videnskab.
Jeg synes lektor emeritus Ole Witt-Hansen i en af gårsdagens aviser formulerede det flot:
Som teoretisk fysiker har jeg aldrig haft brug for en tro, men derimod en forklaring på vores omverden. I fysikken omsætter man viden til lovmæssigheder, mens man i religion ophøjer uvidenhed til dogmer. Kloge ord synes jeg og tænk i den forbindelse på de mange kloge mennesker, der blev kuet eller sågar brændt som kættere, fordi de udfordrede uvidenhedens dogmer.
Claus Michelsen vil om lidt begrunde, hvorfor Klaus Høeck i år er en naturlig modtager af prisen.

For så vidt angår udstillingen i Østergade skete der allerede en del sidste år, da vi fik private donationer. Men da det principielt en en permanent udstilling med mange gengangere blandt de besøgende,er det vigtigt, at der hver år er nyheder i udstillingen.
Den væsentligste nyskabelse i år, er en skærm, der udelukkende beskæftiger sig med Anders Sandøe Ørsted.
I takt med at vi i hele projektet lægger vægt på Ørsteds tilknytning til Rudkøbing, har det været naturligt også at tilføje oplysninger om Anders Sandøe. Men Sandøes juridiske tænkning og enorme faglitterære produktion er ikke nem at formidle i en udstilling som vores.
Løsningen blev dog nærmest serveret på et sølvfad for os.
H.C.Ørsteds tip-tip-tip oldebarn Charlotte fortalte på et tidspunkt, at hun arbejder for professor Ditlev Tamm, og at han i øvrigt havde skrevet juridisk doktordisputats om Anders Sandøe. Tak til Charlotte og i øvrigt tak til Hanne Ørsted og Hans Henrik Ørsted med familie for af være til stede i dag.
Vi tog straks kontakt til Ditlev Tamm for at få ham til Rudkøbing for at holde foredrag om Anders Sandøe. Han kom til vores generalforsamling og holdt et inspireret foredrag om A.S. Ørsted. Han accepterede, at foredraget blev optaget på film. Det er nu blevet redigeret og besøgende i udstillingen kan vælge at høre om Anders Sandøe som jurist, som politiker, som højesteretsdommer og flere andre spændende sider af denne Ørsted. Det er absolut den væsentligste nyskabelse i udstillingen i år. En anden nyskabelse er nogle gamle instrumenter fra elværket, som Poul Eriksen har pudset op og skrevet tekster til. Der er også lavet engelske tekster til udstillingen. Dem har Helle Hansen skrevet.
Vi har fået vores egen hjemmeside og profil på Facebook. Det har Michael Eckmann sørget for.
Poul, Helle og Michael er blandt medlemmerne af den gruppe af frivillige, der bakker op om den lokale revitalisering af H.C. Ørsted. Gruppen bidrager til, at udstillingen kan holde åbent, når der er mennesker i handelsgaden, og de viser udstillingen frem for særlige grupper udenfor normal åbningstid. Stor tak til gruppens medlemmer.
Udstillingen er også åben i dag, og I er velkomne til at kigge ind og se på den. I år er der ikke planlagte forsøg, så i bestemmer selv tempoet.
Jeg skal nævne en ting mere vedr. udstillingen: Vi havde i foråret besøg af professor Andrew Jackson fra Niels Bohr Institutet og Karen Jelved. De har sammen udgivet Ørsteds rejsebreve, hvoraf der er ganske mange fra hans mange rejser. De er udgivet på både dansk og engelsk og meget interessante at læse i. Besøgende kan læse i bøgerne mens de er på besøg. Hvis man vil fordybe sig derhjemme, ved jeg, at biblioteket er i færd med at få fat i bogen.
De første rejsebreve blev udgivet af Ørsteds datter, som imidlertid havde bortredigeret en masse personlige oplysninger, der er med i dette værk. Her er alle breve med.
Sidste år afsluttede jeg min tale med oplysning om, at vi gerne ville have medlemmer af selskabet for at styrke den lokale forankring. Vi fik ret hurtigt godt 30 medlemmer samt nu tre sponsormedlemskaber fra virksomheder og institutioner. Vi vil naturligvis gerne udvide kredsen af medlemmer. Vi vil tilstræbe, at have interessante foredrag eller events ved generalforsamlingen, så der er noget interessant for medlemmerne.
Vores første generalforsamling havde som nævnt professor Tamm på programmet.
Ved samme lejlighed blev direktør Kim Hansen fra Langelands Elforsyning en del af bestyrelsen.
Så opfordringen til at melde sig ind i selskabet gentager jeg hermed. Det kan gøres via vores hjemmeside.”


Klaus Høecks indledning ved prisoverrækkelsen

“Jeg må indrømme, at jeg blev både beæret og forvirret, da jeg fik meddelelsen om, at jeg skulle modtage H. C. Ørsted-prisen. Min uvidenhed var skyld i, at jeg kun forbandt H. C. Ørsted med elektricitet og magnetisme. Ja og

KlausHoeck02

Klaus Høeck, modtager af H. C. Ørstedprisen 2015.

så med H. C. Ørsted-værket i København, som var et landemærke i min digtning, da jeg boede i København. Men jeg blev hurtigt klogere.
Ørsted viste sig at være ven med digterne, litteraturanmelder og opfinder af ca. 2000 ord i det danske sprog. Ord som: ilt, brint, rumfang, udstråling og tankeeksperiment for eksempel. Ørsteds ord er stadig del af det levende danske sprog, og jeg kan roligt sige, at min egen digtning ikke havde været mulig uden Ørsted og hans mange gode ord. Tænk hvis jeg og andre danske digtere skulle have brugt ordet surstof i stedet for ilt, og vandstof i stedet for brint!
Jeg tænker også i dag på H. C. Ørsteds venskab med H. C. Andersen – og på den dynamik og sammenhæng de to så imellem digtning og videnskab. Andersen udtrykte sammenhængen i sit eventyr ”Klokken” om de forskellige veje, der er til at nå indsigt i en helhed mellem alt levende. Ørsted var også litteraturkritiker, og han viste sans for Andersens eventyr længe inden de fleste andre. Den sammenhæng mellem naturvidenskab, digtning og sprogvidenskab, ”den enhed af levende tanker” som Ørsted talte om, og som han repræsenterer, kunne vi have god brug for i nutiden, hvor vi har svært ved at bruge ord som ”ånd” og ”poesi”. Ord, der åbnede samtalen mellem Ørsted og Andersen.
Både Ørsted og Andersen var optaget af Schelling, en interesse, som de delte med Søren Kierkegaard. Schelling var omdiskuteret, anledning til kontroverser mellem digtere og mellem Ørsted og Grundtvig. Ørsted så det sådan, at det var Schellings fortjeneste, at han havde anskuet ”Naturen som een heel Organisation”, som han siger det i et brev til Oehlenschläger i 1807. Ørsted var dog kritisk over for det forhold, at Schelling ikke baserede sin naturfilosofi på iagttagelse af naturen, men på begrebsudvikling. Andersen blandede sig ikke i den filosofiske strid, men sørgede for at få hilst på Schelling og sikre sig hans autograf. Andersen måtte i øvrigt finde sig i både at blive opmuntret og kritiseret af Ørsted, der var mere optaget af Andersens naturskildringer end af de overnaturlige indslag i hans univers. Romantikkens digtning og tænkning har altid været en inspiration i mit eget forfatterskab. Det var romantikerne, jeg fandt frem, da jeg besluttede mig for at sætte alt på et bræt, droppe ud af jura- og medicinstudierne og blive forfatter. Og jeg holder ikke op med at kredse om de paradokser i forholdet mellem natur, sprog og ånd, som romantikkens digtere og filosoffer fik fat på. Jeg arbejder med sprogsystematik og fast versemål i min digtning, og jeg bruger dem til både at konfrontere mig med de filosofiske paradokser omkring forstandens grænser og til at give min digtning en forankring i den ”natur-organisation”, som Ørsted tilskrev Schelling.
For at sige tak for prisen og hylde Ørsteds minde, vil jeg læse en suite digte op, der netop involverer ét af de ord, som han skabte eller måske genskabte: nemlig ordet ”sommerfugl”. Jeg læser begyndende med ”dagsommerfugl” – fulgt af ”natsommerfugle” fra min digtbog Hjem (1985) .
Klaus Høeck”

 

Indlægget bringes med tilladelse fra prismodtageren.